I "Kirkehistorisk Folkelæsning. Ugeskrift for lutherske Christne" 1870 (Udgivet i København af boghandler N.B.Kousgaard,Vejle) bragtes som fortsat læsning i en række numre 2 artikler om "De stærke Jyder" under overtitlen"Gammel-Lutheranerne i Jylland". Artiklerne var skrevet af Jacob Christian Lindberg og Rasmus Theodor Fenger i henholdsvis 1841 og 1847. De to artikler er særdeles oplysende for De stærke Jyders historie og kamp - specielt som den forløb i Øster Snede sogn. Skildringerne bygger på personlig kontakt og på en række primære kildeskrifter.