Inspiration - nye kilder på Arkivalieronline

Page 1

DET NYE ARKIVALIERONLINE -

inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før


FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger finder du samlet her.


NYT til din slægtsforskning? Noget af ‘det gamle’, fx kirkebøgerne, kan måske virke lidt uvant på ny arkivalieronline. MEN - du får faktisk også lettere ved at finde noget af dét, som du før skulle søge frem via vores arkivdatabase Daisy. Her gennemgår vi ikke det hele, men giver dig lidt inspiration til at gå i gang med nogle af de ‘nye’ arkivalier. God fornøjelse – og god jagt!

HUSK: Arkivalieronline fungerer bedst, hvis du tillader pop-up vinduer. Så sparer du klik 


Du kan finde borgerlige vielser

EKSEMPEL 26. juni 1953 blev skuespillerne Marguerite Viby og Preben Mahrt gift p책 Frederiksberg R책dhus. Se siden med vielsen


Borgerligt bryllup 1) Vælg ”Find din slægt” TIP: 2) Vælg ”Borgerlige vielser fra perioden 1923-1960”

3) Find den myndighed - fx sognefoged, kommune, etc., som du vil bruge. Hvis du ikke kender bryllupsdatoen, er det en rigtig god idé at bruge registeret først – hvis der er et register. Det er der desværre ikke altid.

Siden 1851 har man kunnet blive borgerligt viet i Danmark. I mange år var der betingelser, fx at parret tilhørte hvert sit trossamfund. Først fra 1923 blev der ”frit valg” mellem borgerlig og kirkelig vielse. Det er ikke alle borgerlige vielser, du kan finde online.


Du kan finde soldater fra de slesvigske krige

EKSEMPEL Instrumentmager Ferdinand Eusebius Sørensen er forfader til politikeren Helle Thorning-Schmidt, og han var med i 1864. Se ansøgningen Ferdinands ansøgning fortæller bl.a., at han blev på Als 29 juni. (Han er ikke én af de to krigskammerater på billedet, som er fra vores Flickr)


TIPS:

Soldater fra de slesvigske krige 1) Vælg ”Find din slægt”

2) Vælg ”Erindringsmedaljen for krigene 1848-50 og 1864” 3) Find de medaljeansøgninger du vil se. Hold tungen lige i munden, for der er mange forskellige! De tre øverste indeholder langt de fleste ansøgninger fra: • 1848-1850 • 1864 • 1848-1850 og 1864 (dvs. de soldater, der var med i begge krige)

Husk, at der også var nogle, som søgte medalje, men ikke fik den. Der var også veteraner, som først fik skrevet ansøgning mange år efter alle andre... og der er sønderjyske ansøgere efter Genforeningen i 1920. Kig mulighederne godt igennem på indgangssiden. TAST MED! Vil du være med til at gøre det nemmere at finde og bruge ansøgningerne om at få erindringsmedaljer? Så kom og vær med som indtaster på Rigsarkivets tasteportal 


Du kan finde børn, født på Fødselsstiftelsen i København EKSEMPEL Forfatteren Carl Christian Bagger blev født på Fødselsstiftelsen i København 11. maj 1807. Se siden med fødslen. I kolonnen i bogens venstre side står, at hans mor tog ham med, da hun forlod stiftelsen. Drengen neden under, nr. 489 - Peter August, var ikke så heldig. Han blev sat i pleje i Hjertensfrydgade, hvor han døde 24 juli. Du kan finde Peter August i udsætterprotokollen


TIPS:

‘Uægte’ børn på Fødselsstiftelsen 1) Vælg ”Find din slægt”

2) Vælg ” Fødselsstiftelsen i København” 3) Find de protokoller, du vil se. Hovedprotokoller er bøger over fødte børn. Udsætterprotokoller er bøger over de børn, som er ”sat ud” i pleje, enten i København eller ude på landet. Efter 1812 er det tit moderen, der også bliver ”plejemor”.

HVILKEN HOVEDPROTOKOL? Først skal du finde barnets nummer i kirkebogen for Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. Foran barnets nummer er et bogstav - A eller B. Det fortæller dig om du skal finde barnet i Hovedprotokol A eller B. …OG HVORDAN MED UDSÆTTERPROTOKOLLEN? Kun hvis du finder et ‘udsætternummer’ ved barnets indførsel i Hovedprotokollen, kan finde mere i udsætterprotokollen.

Læs meget mere om Fødselsstiftelsens arkivalier, og hvordan du bruger dem her: Artikel på vores website


Du kan finde skilsmisser og andre familieretslige sager fra København

EKSEMPEL I august 1930 begærede statsminister Thorvald Stauning separation fra sin 2. kone, Olga Sofie, i København Se siden i journalen. Selve sagen kan man se på arkivets læsesal. Det er kun journalerne, du kan se på nettet.


Skilsmisse, børnepenge, nyt navn m.m. i København 1) Vælg ”Find din slægt”

2) Vælg ” Familieretlige sager, Københavns Overpræsidium”

3) Find den journaltype, som du gerne vil bruge. Det er ikke helt nemt – men på næste side er der en oversigt over, hvilke typer af sager, der står i hvilke journaler.

TIP: Vær opmærksom på, at de forskellige journaler kan være indrettet på forskellig måde. Fx med og uden navneregister, etc. Klik lidt rundt i arkivaliet, og find ud af, hvad der gælder for netop dén journal, som du er i gang med 


Lidt mere hjælp til journalerne

I en journal finder du masser af henvisninger m.m. som har været brugt til sagsbehandlingen for mange år siden. På vores website er der meget mere hjælp til at finde rundt i de gamle numre, forkortelser etc. Pdf med eksempler Artikel om ”familieretslige sager” i København

TIP: Der er mange forskellige journaler fra Københavns Overpræsidium. Hvad findes hvor? Her er en lille oversigt:


HUSK: selve sagerne skal ses på læsesalen!

TIP: Det er ikke alle ”københavnerier” du kan finde via Rigsarkivet. Arkivskaber: Københavns Overpræsidium Arkivserie: Den type sager, du skal bruge (fx SJ-sager) Klik på arkivserien, fx SJsager. Og find den pakke der indeholder det journalnummer du skal bruge. Bestil det – og kom og se sagen på læsesalen.

Københavns Overpræsidiums arkiver FØR 1858 skal du se på Københavns Stadsarkiv. Besøg Københavns Stadsarkivs website – her finder du mange andre gode kilder online, bl.a. registerblade, mandtaller og begravelsesprotokoller.


HJÆLP Hjælp til at bruge billedviseren

+ Forstør - Formindsk

HÆNGELÅS Hvis du klikker på hængelåsen, er der stadig zoomet ind eller ud, selvom du klikker videre til en ny side. Det kan være smart, hvis du gerne vil ”skimme” i et arkivalie.

LUP Indbygget, rund lup, som du kører rundt ved hjælp af musen. (Ikke tablet)

ROTER Måske er der skrevet noget ned langs siden på et dokument?

PRINT

GEM

AFSKRIFT Dokumentet er skrevet af. Klik og læs kilden på vores tasteportal.

Klik og rotér!

FULD SKÆRM Når du har klikket, vises arkivaliesiden på hele skærmen. Klik på den samme ikon for at ”gøre siden lille igen”.

ANMELD! Er der noget galt med scanningen? Klik på udråbstegnet og giv os et praj.

DEL Del på Facebook, eller send på mail.


Hvad er der bag alle knapperne? Knapperne i toppen af arkivalieronline dækker over fx zoom, lup, drej, m.m. Vi håber, at de forskellige muligheder hjælper dig, når du skal bruge dokumenterne. Men ingen er fejlfri – heller ikke de over 30 mio. dokumenter, der ligger på arkivalieronline. Så husk, at vi altid gerne hører om fejl og mangler. Skriv til arkivalieronline@sa.dk. - også selvom vi selvfølgelig ikke kan rette alt med det samme.

TIP: Du kan også navigere rundt på billederne vha. tasterne på dit keyboard: Tast Funktion ”+” Zoom ind ”-” Zoom ud ”Page up” >forrige billede ”Page down” > næste billede Piletasterne kan bruges til at navigere med, når du har zoomet i billedet. Du kan også zoome ved at bruge musens ”scrollehjul”.


Hvad er de næste planer? Vi arbejder selvfølgelig med at rette fejl og mangler i nyt AO, men der er også nye kilder på vej gennem scanneren: - store dele af Danske Kancellis ældre dele - sønderjyske fyrstearkiver - skøde- og panteprotokoller fra Nørrejylland - masser af hjælpemidler og registre Sidst, men ikke mindst: til november tager vi fat på den store folketælling 1940, som mange sikkert glæder sig til, og som vi ser frem til at kunne tilbyde.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.