Et unikt dødehus, fundet på en stor vikingegravplads i Midtjylland, har vist sig at indeholde efterladenskaber fra, hvad der angiveligt er et stormandspar.
Gravpladsen blev fundet tæt ved landsbyen Hårup ved Silkeborg i 2012 under anlægning af en motorvej og har vist sig at indeholde et såkaldt dødehus – en bygning på i alt 4 x 13 meter, der omkranser tre grave og er opført cirka 950.
»Vi er ikke stødt på noget lignende i Danmark før. Det er en helt unik markering af en gravplads fra vikingetiden,« siger Kirsten Nellemann Nielsen, der er arkæolog og museumsinspektør på Museum Silkeborg og har stået for udgravningen.
Økse var vikingetidens maskingevær
Jordforholdene på fundstedet har gjort, at der ikke længere findes rester af de gravstedte.
»Men fundene i graven tydeliggør, at der er tale om en mand og en kvinde i den store del af dødehuset og en mand i tilbygningen,« siger Kirsten Nellemann Nielsen, der har skrevet en artikel om fundet i artikelsamlingen ‘Død og begravet i vikingetiden’, udgivet af Saxo Instituttet på Københavns Universitet.
Manden i det oprindelige rum har fået en stor kampøkse med i graven, en gravgave, som kun mænd typisk får med.
»Det er en meget stor økse og har været et reelt og drabeligt våben. I hele Europa frygtede man den type økse, som i samtiden var kendt som danernes økse. Det er lige før, man kan kalde øksen for vikingetidens maskingevær,« siger Kirsten Nellemann Nielsen.
Kvinden havde nøgler med
Kvinden er gravlagt i en såkaldt vognfading – en vognkasse – som typisk blev brugt til kvinder af ædel byrd. Endvidere er der fundet to nøgler i graven, som også ofte findes i kvindegrave.
»Den ene er et symbol på hendes magt og status som storfrue, den anden passer til et lille, kvadratisk skrin, hun har fået med, som også er ret sjældent,« siger Kirsten Nellemann Nielsen.
Læs også: Arkæologer: Flere vikingeborge vil dukke op
Endvidere har kvinden haft guld- og sølvindvævede bånd, samt pelsværk med i graven.
De to grave i hovedbygningen har på et senere tidspunkt fået følge af endnu en mand, som også har fået en økse med i døden.
Et fornemt par
Den helt specielle markering af gravene får Kirsten Nellemann Nielsen til at konkludere, at parret har haft en meget høj status.
»Det kan være herren og fruen til den lokale storgård og måske deres efterfølger. De har i hvert fald skulle æres på en helt speciel måde, så de har været meget betydningsfulde,« siger Kirsten Nellemann Nielsen.
Og det er ikke bare dødehuset, der er specielt.
»Det er helt særligt, at manden og kvindens grave er markeret af samme dødehus eller palisade. Det er usædvanligt, at vi på den måde med sikkerhed kan kæde en mand og en kvinde sammen som ligeværdige,« siger Kirsten Nellemann Nielsen.
Kvinder kunne sagtens have høj status
Mange gravfund i Danmark underbygger, at kvinder kunne have høj status, siger Henriette Lyngstrøm, der er lektor i arkæologi på Københavns Universitet.
»Kvinder kan sagtens have været meget magtfulde. Mange kvinder er blevet gravlagt i rigt udstyrede grave med masser af kostbare gaver, der tyder på en høj position. Kvinder bliver ikke gravlagt ringere end mænd,« siger Henriette Lyngstrøm.
Læs også: Bornholmsk vikingeskat indeholdt tre sjældne guldmønter
Hun har set eksempler i for eksempelvis Lejre på, at mænd og kvinde er lagt i den samme grav.
»Der ligger de i en etagegrav, hvor en senere er blevet lagt oven på den anden. Men måden, de ligger på i Hårup, tyder på, at det har været et magtfuldt par,« siger Henriette Lyngstrøm.
’Et imponerende fund’
\ Dødehuset i Hårup
Dødehuset er en trækonstruktion rundt om to grave, der senere er blevet udvidet med en tilbygning om en tredje grav.
Arkæologerne har kun fundet vægge, så det vides ikke, om der har været en tagkonstruktion, eller om træet har udgjort en palisadelignende indhegning rundt om gravene.
I de tre grave ligger der to mænd og en kvinde.
Dødehuset er opført cirka i 950.
Henriette Lyngstrøm tror, at der kan være flere dødehuse gemt i den danske i muld.
»Det er et imponerende og spændende fund, også fordi det kan få os andre til at åbne øjnene for, at den slags konstruktioner kan findes derude,« siger Henriette Lyngstrøm.
»Der er fundet noget, der kan minde om det i Over Hornbæk ikke så langt fra Randers. Her er en stor gravplads og ved indgangene har ligget nogle konstruktioner, som kan have fungeret som dødehuse,« siger Henriette Lyngstrøm.
I dag graver arkæologer ikke bare på en grav ad gangen, men trækker – hvor det er muligt – jorden af over et stort område for at danne et større overblik.
»Vi arkæologer er blevet bedre til at udgrave helheder og ikke bare enkeltgrave. Så nyheden er mere, at vi nu begynder at finde dødehusene, end at de ligger derude,« siger Henriette Lyngstrøm.
Inspiration udefra
Kirsten Nellemann Nielsen mener, at inspirationen til dødehuset kan være kommet langvejs fra.
»Det vil ikke undre mig, at idéen er kommet ude fra den store verden. Vi har også fundet østersøkeramik i form af et lerkar og sølvmønter fra, hvad der i dag er, Afghanistan under udgravningen, så beboerne har haft internationale forbindelser,« siger arkæologen.
Læs også: Arkæologisk gennembrud kan opklare mysterium om de grønlandske vikinger
Hun nævner en stavkirke som muligt forbillede for konstruktionen.
»Konstruktionen minder lidt om en tidlig stavkirke, så måske har der været nogen ude og se en sådan et sted og så lavet noget, der minder om det.«
Vikingerne kom vidt omkring
De internationale fund fra udgravningen i Hårup understreger endnu en gang, at folk i vikingetiden kom langt omkring i verden.
»Mange tror, at folk ikke bevægede sig ret meget rundt før i tiden. Men Hårup er et godt eksempel på det modsatte. Det billede, der er af, at man var ret fastlåst og ikke havde udsyn bliver der hele tiden pillet ved,« siger Kirsten Nellemann Nielsen.
Henriette Lyngstrøm er helt enig.
»Jeg ved ikke, hvor den myte stammer fra. Masser af fund viser, at vikingerne havde ting fra fremmede steder. Genstandene har flyttet sig, så det må menneskene også have gjort. Der har været en stort mobilitet i vikingetiden,« fastslår Henriette Lyngstrøm.
Et unikt dødehus fra vikingetiden indeholder noget så sjældent som en sidestillet æren af en mand og en kvinde. Her kvindens grav rekonstrueret. (Foto: Museum Silkeborg).
I den ene af mandegravene i dødehuset fandt arkæologerne en stor kampøkse. (Foto: Museum Silkeborg).
Tegning af dødehuset. I kammeret til venstre blev en kvinde og en mand begravet. I den senere tilbygning endnu en mand. (Illustration: Museum Silkeborg).
Omridset af dødehuset, der blev opført for mere end 1000 år siden, ses tydeligt. (Foto: Museum Silkeborg).
Den tredje grav i dødehuset er kommet til efter de to første. (Foto: Museum Silkeborg).
I den tredje og senest tilkomne grav i dødehuset fandtes en lidt mindre kampøkse. (Foto: Museum Silkeborg).
Østersøkeramik i form af et kar fundet på gravpladsen. Karret er kommet til Hårup fra Østersøregionen og viser, at datidens folk havde udbredte forbindelser. (Foto: Museum Silkeborg).
To sølvmønter sandsynligvis fremstillet i, hvad der i dag er Afghanistan, blev fundet på gravpladsen i Hårup og er endnu en understregning af, at vikingerne kom vidt omkring (Foto: Museum Silkeborg).
